Du kan købe en signeret bog direkte fra mig her.

Ha’ det for vildt

“Ha’ det for vildt” handler om alle de oplevelser man kan have med et gevær, en fiskestang eller en køkkenkniv i hånden – i skoven, ved kysten eller på fjeldet. Den fortæller om hvordan vi får en tættere og mere meningsfuld forbindelse med naturen når vi fisker, jager og tilbereder de vilde råvarer. Og om hvordan man kan ha’ det for vildt samtidig med at man bliver klogere på sig selv. Ligesom Et liv i fisk (min første bog), er kammeratskabet og fællesskabet i centrum. Det skinner igennem i Columbus Leths fantastiske fotos og i de lækre og inspirerende opskrifter hvor det handler om eventyr med kammeraterne og om at lave mad til familie og venner – nu også med vildt. Michelinkokken Christian F. Puglisi og smørrebrødskongen Adam Aamann bidrager med opskrifter inspireret af naturoplevelser vi har haft sammen. Der er masser af inspiration at hente til nye jagtformer, fiskemetoder og ikke mindst tilberedning af fangsten og byttet for både nybegyndere og de mere erfarne jægere og fiskere. Denne bog er et håndgribeligt bevis på at man sagtens kan blande sine passioner og inspirere andre til bare at ha’ det for vildt.

Du bestiller ved, at sende en mail direkte til mig og overføre beløbet på MobilePay: 528174. Inkluder Navn, Adresse og eventuelt særlige ønsker. Tryk på knappen nedenfor, og bliv sendt videre til din mail-udbyder.

Et liv i fisk

“Et liv i fisk” handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: eventyr, oplevelser, fællesskaber, udfordringer, kammeratskaber, mental sundhed og tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet. Der er inspiration til fiskeeventyr rundt omkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og på havet – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er mine egne, men flere af mine fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier. Med Columbus Leths mange inspirerende og flotte fotos er bogen en hyldest til lystfiskerlivet og alt hvad det har at byde på – uanset om man er erfaren fisker eller nybegynder.

Du bestiller ved, at sende en mail direkte til mig og overføre beløbet på MobilePay: 528174. Inkluder Navn, Adresse og eventuelt særlige ønsker. Tryk på knappen nedenfor, og bliv sendt videre til din mail-udbyder.